PRRS-dekl. er en ny betegnelse fra 4. januar 2010

Der er trådt en ny regel i kraft for de besætninger, der kun er deklareret for PRRS.

Regelændringen gælder de konventionelle besætninger, der har en kendt PRRS-status. Disse besætninger hedder i dag ”Konv”, efterfulgt af en betegnelse for den eller de PRRS-typer, besætningen er positiv for - på samme måde som SPF-besætninger. Dvs., at en besætning, der er positiv for dansk PRRS, får betegnelsen ”+DK” og en besætning, der er positiv for vaccine-PRRS, får betegnelsen ”+Vac”.

Som eksempel kan nævnes, at en Konventionel besætning, der er positiv for dansk PRRS, fra 4. januar 2010 vil være registreret som

PRRS-dekl. +DK

En konventionel besætning, der er PRRS-fri, hedder fra 4. januar 2010

PRRS-dekl.

Der vil nok i en periode kunne findes steder, hvor udtrykket ”Konv” optræder. I disse tilfælde skal man læse det som ”PRRS-dekl.”.

Hvis man støder på betegnelsen ”Konv” i materiale fra SPF-SuS eller SPF-Transportørerne, bedes man gøre vedkommende opmærksom på fejlen, så den hurtigst muligt kan blive rettet.