Betinget status
Betinget status for en besætning betyder, at der er
- mistanke om forekomst af uønsket smitte*) i besætningen
- konstateret en afvigelse fra SPF-Sundhedsreglerne eller fra den deklarerede sundhedsstatus
- en midlertidig begrænsning for salget, herunder et egentligt salgsstop (stop for alt salg)
Når SPF-SuS indfører betinget status oplyses det altid sammen med den normale sundhedsstatus.
Samtidig indføres en afledt betinget status for alle SPF-besætninger, der har leveret til eller fået svin fra besætningen de sidste 42 dage. Øvrige besætninger, som har modtaget svin i samme periode, orienteres.
Den betingede status ophæves, når der er foretaget diverse undersøgelser, der afkræfter mistanken om forekomst af uønsket smitte eller når SPF-Sundhedsreglerne igen følges. Bekræftes mistanken derimod, tildeles besætningen en ny sundhedsstatus.
*) Ved uønsket smitte forstås infektion med én af SPF-sygdommene eller af ødemsyge og Yersinia 09.